Den enlige stork vandrede sindigt rundt ved voldgraven uden for Voergård Slot.
Livet her

Enlig stork besøgte lokalt slot

20. april 2024 kl. 06:02

Det er efterhånden sjældent, man ser en stork i Nordjylland, men på en flot solskinsdag slog en enlig stork sig ned ved voldgraven på Voergaard Slot, hvor den spadserede rundt i nogle timer. Det var pedel og gartner Henrik Kristiansen, der fik øje på den smukke fugl.

- Jeg er lige blevet ansat på Voergaard Slot og nyder hver dag den helt fantastiske natur og de smukke omgivelser på slottet. Når man så oveni pludselig ser en stork gå lige på den anden side af voldgraven, så er det jo lidt vildt, lyder det fra Henrik.

- Jeg har talt med flere, som har været på slottet i mange år, og ingen mener at kunne huske, at der nogensinde har været storke på besøg på Voergaard slot. Det er i så fald mange år siden, siger Henrik og fortsætter:

- Jeg kan varmt anbefale, at man kigger forbi slottet, går en tur i parken og måske køber en rundvisning i de fantastiske bygninger med en utrolig spændende historie.

Annonceret indhold

Nyeste