I weekenden kan du møde Brønderslev Harmoniorkester på Forårsmessen.
Det sker

Mød harmoniorkestret på Forårsmessen

09. april 2024 kl. 06:01

BRØNDERSLEV: Mens Brønderslev Harmoniorkester i fjor kunne fejre 75-års jubilæum, så er orkesteret for tiden i offensiven for at nå ud til et bredere publikum. 

Dette afspejler sig også, når der den kommende weekend er Forårsmesse i Brønderslev Hallerne. 

Her er harmoniorkesteret nemlig på banen med en stand, hvor de besøgende kan blive meget klogere på aktiviteterne. Ligeledes bliver der søndag kl. 14 mulighed for at se og høre orkestret optræde lige udenfor hallen. 

Det hele sker under overskriften “Det er aldrig for sent”, og med messestanden håber orkester at nå ud til folk som har lyst til at spille i et fællesskab. 

- Det er faktisk meget almindeligt at starte op i Brønderslev Harmoniorkester i en moden alder, lyder det i en pressemeddelelse. Her fremgår det også, at orkesteret gerne bidrager med opfriskende kurser for både unge og ældre.

På standen kan man blandt andet få testet sine musikalske færdigheder og møde nogle af medlemmerne. Alt er afstemt til lejligheden i en familievenlig indpakning. På messen uddeles desuden indbydelser til at deltage i en øveaften.

Annonceret indhold

Nyeste