- Jeg har klippet fire generationer

Det med at blive ved sin læst gælder ikke bare for skomagere. Det gælder åbenbart også frisører. Det passer i hvert fald for 90-årige Ellen Margrethe Vedsgaard Petersen. Hun blev udlært som frisør i 1951, og hun har arbejdet som frisør lige siden.

- Jeg klipper stadig, men nu har jeg kun tre kunder tilbage. Jeg har lige klippet en dame på 98 år. Hun er altid blevet klippet af mig, og så er det er jo svært for sådan en dame at finde et andet sted, fortæller Ellen Margrethe, mens hun sidder i sin bolig i Vinhaven i Hjallerup omgivet af blomster, chokolade og den slags, man giver en dame, der fylder 90.

Fik nej fra sin far

Hun er født i Hallund i en søskendeflok på syv, og hendes far brød sig slet ikke om, at hun ville have en uddannelse.

- Han var imod. Han mente ikke, at der skulle gøres mere ud af mig end af de andre. De kom nemlig ikke i lære. Jeg var dog opsat på at blive frisør. Jeg havde været barnepige hos den lokale frisør i Hallund og også prøvet at hjælpe lidt til i salonen, og det gav mig lyst til at blive frisør. Det lykkedes mig heldigvis at få min mor overtalt og få hende med til min læremester, hvor kontrakten blev underskrevet. Min far fik det først at vide bagefter, og så var han jo nødt til at acceptere det. Jeg har altid haft min egen mening, og det har jeg nok stadigvæk. Det var godt, jeg valgte frisørfaget, for jeg har nydt det og haft et godt liv, fortæller hun.

Egen salon som 20-årig

Hun blev uddannet som både herre- og damefrisør, og efter endt uddannelse blev hun i en kort periode ansat hos en frisør i Aalborg, men allerede i november 1951 startede hun som 20-årig egen salon i Klokkerholm. Først i lejede lokaler i Borgergade og fra 1963 på Rosenvænget 3. Her blev hun til 2004, hvor hun solgte huset og blev ”kørende frisør”.

- Der var ingen frisør i Klokkerholm, så mange tog til Hallund. Flere spurgte mig om jeg ikke ville lave noget i Klokkerholm, så det gjorde jeg. Jeg var ung og havde ikke en klink, så jeg måtte låne. Jeg startede lige op til jul. Det er jo en god tid, så jeg fik en fin start, husker hun.

Priserne var naturligvis helt anderledes, end i dag. Det kostede 15 kroner for en varmpermanent og for de første koldpermanenter, der kom frem, var prisen 25 kroner.

- Det var mange penge, men ville man have det lidt billigere, så kunne man for 3,75 kr. få en vandondulation med curler. Det var håndværk og lange arbejdsdage, for der skulle jo penge i kassen. Vi brugte mange kemikalier, og det lugtede tit stærkt i salonen, men da vi byggede ny salon i Klokkerholm, fik vi lavet en god udsugning, så jeg har aldrig haft helbredsproblemer. Jeg har altid haft et godt helbred. Sidst jeg var til lægetjek, sagde min læge, at jeg godt kunne bestille min 100-års fødselsdag, men man ved jo aldrig, og det er nok også godt, siger hun.

Måtte ofte lære nye frisurer

Hårmoden har skiftet utallige gange i løbet af de mange år, Ellen Margrethe har været frisør.

- Der er sket meget, men jeg synes, frisurerne er pæne i dag. Der er dog nogle af dem, der er sjuskede. Der var også en periode, hvor der blev brugt alt for meget gele. Håret strittede jo ud som på et pindsvin. Det brød jeg mig ikke om. Til gengæld kunne jeg godt lide, da de unge mænd fik langt hår. Det var nu ikke alle, der brød sig om det. Jeg havde en ung mand, der gerne ville have lidt længere hår, men hans mor ringede altid i forvejen, og bad mig klippe godt af. Han måtte ikke få hår ned over ørerne. Så måtte vi snakke lidt om det, og jeg husker ikke helt, hvordan det endte, men vi fandt da en løsning, siger hun.

Familier i fire generationer

Gennem de mange år har hun helt naturligt fået et tæt forhold til mange af borgerne i Klokkerholm.

- Jeg har kendt mange, og jeg har klippet i så mange år, at jeg har haft fjerde generation i stolen. Det er da sjovt at få lov til at følge familier gennem flere generationer. Der bliver snakket om mange ting, og man får både glæder og sorger. Man kommer tæt ind på folk gennem så mange år. Jeg kan godt lide at snakke med folk og have et positivt forhold til andre mennesker, siger den erfarne frisør, der ikke er i tvivl om, hvad der er det vigtigste i jobbet.

- Man skal være dygtig til at klippe, for det er klipningen, der bærer hele frisuren, siger hun, der kan se tilbage på et godt og langt liv med glæder og sorger. Dog flest glæder.

- Jeg mistede min mand i 1993, og det var hårdt. Det sværeste ved at få lov til at blive gammel er, at man mister alle sine gode venner, som har været tæt på i mange år. Selvfølgelig får man nye venner, men det er ikke det samme, slutter Ellen Margrethe Vedsgaard Petersen.