Erik lukker og slukker

Han var med, da den gamle sygehusbygning langs Nørregade blev revet ned. Han var med, da sygehuset lukkede og blev omdannet til et asylcenter. Han er også med, når regionen afhænder sygehuset og overlader bygninger og de udendørs arealer til private investorer.

- Det er da lidt vemodigt, indrømmer Erik Poulsen, der blev ansat 2. august 1982. Det var, da sygehusdirektøren hed Møller Nielsen, og sygehuset var en travl arbejdsplads med masser af ansatte, mange patienter og liv i huset døgnet og året rundt.

Der er blevet mere stille på det sidste, men græsset skal slås, og fortovene fejes. Det bliver de, og det bliver de helt frem til nytår, for så længe er Erik ansat.

Sygedage har han ikke haft mange af, for der skulle jo se pænt ud omkring bygningerne, og det var Eriks ansvar.

39 gode år

- Det har været 39 gode år, og jeg har altid været glad for at være her, siger han, der er fyldt 61.

Han mangler kun nogle få måneder i at kunne fejre 40-års jubilæum og er blevet tilbudt at flytte med til Aalborg.

- Det ønsker jeg ikke, for det er her i Dronninglund, min arbejdsplads er, og det har den været i snart 40 år, siger han.

Der er dog kræfter i gang med at sørge for, at Erik kan fortsætte i et eller andet job under regionen, så han kan få sit jubilæum.

- Det fortjener han, og der må kunne findes en eller anden løsning, siger formanden for Sygehusets Støtteforening, Frits Danielsen.

- Der mangler kun få måneder, og det kan ikke passe, at vi ikke kan finde en måde at skaffe dem på, så han kan få sit velfortjente jubilæum. Jeg vil gøre mit til, at han får det, siger Frits Danielsen.

Efter så mange år ved sygehuset er der naturligvis mange minder og mange begivenheder, Erik husker tilbage på med glæde.

- Jeg husker, at tidligere borgmester Poul Møller i 2000 plantede nogle såkaldte Tusindårstræer, og da han havde gjort det, bad han mig passe godt på dem. Det har jeg også gjort, for de er alle blevet store og kraftige, fortæller han.

Fra sygehus til asylcenter

Han husker også, hvordan der blev vendt op og ned på det hele, da sygehuset lukkede og senere blev omdannet til et asylcenter.

- Det var anderledes, men det gav nu ingen problemer. Jeg husker flygtningene som flinke og rare, selv om jeg ikke rigtig kunne snakke med dem. Tit åbnede de et vindue, når jeg gik og arbejdede, og spurgte, om jeg ville have te. Flere af dem hjalp til, når jeg slog græs eller fejede. De var flinke og rare, mindes han.

Snart er det slut, og Erik Poulsen må stille sin elskede græsslåmaskine i garagen.

- Den har jeg siddet på i mange timer, siger han, mens han kigger på de nyslåede græsplæner.

- De skal vist slås en enkelt gang mere i år, siger han. Det skal jo se pænt og ordentligt ud, som det har gjort de seneste 40 år.