Inden familierne startede på løbet, skulle børnene lige hilse på gederne. Foto: Jørgen Ingvardsen
Livet her

Småbørnslegeplads og søplatform i Hjallerup indviet

NATURPARK: Indvielsen blev markeret med både familieløb, kagemand og snobrød over bål

04. oktober 2021 kl. 13:16
Inden familierne startede på løbet, skulle børnene lige hilse på gederne. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen
Familierne skulle løse forskellige opgaver på turen rundt i parken. Her er det et bogstav, der er fundet. ?Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen
Hjallerup Morgen Rotary Klub havde arrangeret et løb for de voksne. Her kunne man vælge at løbe 10 km eller en halvmaraton. ?Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen
Den nye platform er bygget ud i søen og giver en fortrinlig udsigt både ud over søen og ned i vandet. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen

Hjallerup Samvirke markerede i lørdags, at man nu har etableret en flot søplatform ved søen i EKKO Parken og udvidet småbørnslegepladsen.

- Vores Park er i udvikling. Det har den været, siden en stor gravko tog det første spadestik i 2010, sagde formanden for Hjallerup Samvirke, Peter Jensen ved indvielsen.

- Vi startede med at anlægge søen, i 2012 kom skulpturen EKKO, og i 2018 kunne vi så officielt indvie EKKO Parken. Seneste tiltag er platformen ved søen, ligesom vi også har udvidet legeområdet. Jeg ved ikke, om ringen er sluttet, men jeg tør bestemt ikke love, at vi ikke hen ad vejen finder på flere tiltag, sagde formanden, der også glædede sig over, at det hele nu igen er ved at blive normaliseret.

- Vi skulle egentlig have holdt en lille komsammen i foråret, da gederne blev lukket ud, men det tillod coronaen ikke. Nu kan vi heldigvis samles igen om aktiviteterne i byen, hvilket jeg er stensikker på, alle ser frem til. Det være sig fritids- og idrætsaktiviteter, ligesom vi også glæder os til markedet i 2022. Jeg håber, mange vil benytte parkens mange aktivitetsmuligheder i respekt for naturen, sagde Peter Jensen.

Bag hele projekt EKKO Park står en lille gruppe bestående af Erik Topp, Flemming Hegewald og Claus Jørgensen. De tre har gennem alle årene været drivkraften bag projektet.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu