Eleverne skulle både smage og lytte. Her smager de på planter, der er tilsat et enzym, der giver grøntsagerne en umamismag Foto: Jørgen Ingvardsen
Livet her

Kan man lave tacokød på planter?

BÆREDYGTIGHED: Elever fra Agersted Friskole blev klogere på fremtidens plantebaserede fødevarer og FNs klimamål

09. september 2021 kl. 08:00
Eleverne skulle både smage og lytte. Her smager de på planter, der er tilsat et enzym, der giver grøntsagerne en umamismag Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen
Det var store spørgsmål som bl.a. drivhuseffekten, der var på dagsordenen. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen
Her skal der smages på kød og på plantebaseret kød. De fleste elever kunne sagtens smage forskel, men de mente, at det plantebaserede produkt smagte godt. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen
Her har gymnasieeleverne illustreret hvor meget vand, der kræves, for at producere henholdsvis en liter mælk og en liter havredrik. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen

Eleverne fra Agersted Friskole blev udsat for lidt af hvert, da de i fredags mødte op på Dronninglund Gymnasium for at få noget at vide om fremtidens fødevarer. Her skal der skæres ned på kød og satses på plantebaserede fødevarer i henhold til FNs klimamål.

Undervisningen blev varetaget af elever fra 2.e, og det var tydeligt, at de havde forberedt sig grundigt. De havde lavet plancher og arbejdet på at lave en undervisning, hvor der både skulle smages, leges, læres, alt imens eleverne fik viden om, hvordan vi alle kan spise både klimavenligt, sundt og lækkert.

Gymnasieeleverne havde i små grupper arbejdet med forskellige emner, de skulle undervise agerstedeleverne i. Der skulle både lyttes, og der skulle smages. Eleverne blev således præsenteret for to slags kød, hvoraf den ene var plantebaseret. De skulle gennem en blindsmagning finde ud af, hvad der var hvad. De fleste kunne sagtens smage forskel, men der var også stor enighed om, at det plantebaserede kød faktisk smagte godt.

Et andet sted blev der hældt et enzym på grøntsager, der derved fik en umamismag, der ledte smagen lidt hen på kød.

- Det bruger de meget i Japan, hvor der bor mange mennesker, og hvor de ikke har så meget kød, fik eleverne forklaret.

Et tredje sted skulle de smage på mælk og på havredrik. Inden de smagte, fik de en masse oplysninger om de to forskellige drikke. Der bruges således langt over 600 liter vand for at producere en liter mælk, mens der bruges under 50 liter på en liter havredrik.

Eleverne lærte også om fordøjelsen, og hvorfor vi overhovedet skal spise mad, ligesom drivhuseffekten også blev berørt.

Inden undervisningen startede, fik eleverne udleveret et spørgeskema, hvor der var spørgsmål som: Kan man lave mælk på planter, og smager det mon godt? Kan man lave tacokød på planter, og smager det mon godt? Hvorfor skal vores mad indeholde kulhydrater, fedt og protein?

Efter undervisningen skulle eleverne så igen svare på de samme spørgsmål for på den måde at finde ud af, om de mon havde fået noget ud af undervisningen. Det havde de heldigvis, og de var på bare to timer blevet meget klogere.

- Det er lidt det hele, vi har gang i, men de skulle gerne blive klogere på, hvorfor vi spiser, og hvad man skal spise, sagde Grete Ronnum, der var tovholder på projektet, der var en del af årets Bæredygtighedsfestival.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu