Faglig leder Mona Jensen fra Brønderslev Kommune er igen i 2021, den der ved en masse om valgets afvikling ligesom her på billedet fra 2017. Arkivfoto: Bente Poder
Livet her

Hvordan er det nu med det kommunalvalg 16. november?

23. oktober 2021 kl. 14:00
Opdateret 20. maj 2022 kl. 08:53

Den 16. november 2021 skal der vælges 27 medlemmer til Brønderslev Byråd for perioden 1. januar 2022 til 31. december 2025.

Du kan stemme i løbet at tolv timer fra klokken 8.00 til klokken 20.00 på 13 afstemningssteder i Brønderslev Kommune.

For at have ret til at sætte dit kryds skal du på valgdagen være fyldt 18 år, have fast bopæl i kommunen, og opfylde mindst et af følgende krav.

Har dansk indfødsret, er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, er statsborger i Island eller Norge eller uden afbrydelse har haft fast bopæl i Danmark i de sidste 4 år forud for valgdagen kan stemme til byrådsvalget, er britisk statsborger og bopælsregistreret i CPR pr. 31. januar 2020 og har siden da uafbrudt haft fast bopæl i Danmark.

Mona Jensen fra Brønderslev kommune står i spidsen for afviklingen af kommunalvalget, og da fristen for at indlevere kandidatlister var udløbet var der i alt 12 lister med 98 kandidater, 26 kvinder og 72 mænd.

De 13 valgsteder

Når du vil sætte dit kryds på dagen foregår det her:

Agersted

Rosendalcenteret, Dronninglundvej 8, Agersted, 9330 Dronninglund

Asaa

Asaa-Hallen, Møllehusvej 7, 9340 Asaa

Brønderslev

Brønderslev Hallen, Knudsgade 15, 9700 Brønderslev

Dronninglund

Dronninglund Hotel, Slotsgade 78, 9330 Dronninglund

Flauenskjold

Jyske Ås Kulturhus, Ålborgvej 583, Flauenskjold, 9330 Dronninglund

Hallund

Hallund Kro, Sølvgade 74, 9700 Brønderslev

Hjallerup

Hjallerup Kulturhus, Nørre Alle 3, 9320 Hjallerup

Jerslev

Borgen Jerslev, Borgergade 30, 9740 Jerslev

Klokkerholm

Klokkerholm Hallen, Anemonevej 5, Klokkerholm, 9320 Hjallerup

Serritslev

Serritslev Forsamlingshus, Hybenvej 3, Serritslev, 9700 Brønderslev

Stenum

Stenum Kultur- og Forsamlingshus, Tømmerbyvej 2, Stenum, 9700 Brønderslev

Manna-Thise

Manna-Thise Mulitihus, Jens Thisevej 33, Thise, 9700 Brønderslev

Ø. Brønderslev

Samlingshuset, Elmevej 124, Ø. Brønderslev, 9700 Brønderslev.

Du kan brevstemme

Til og med fredag den 12. november 2021 kan du brevstemme i Borgerservice i Brønderslev og Dronninglund. Du skal blot medbringe gyldig legitimation (f.eks. valgkort, sundhedskort, pas, kørekort).

Du kan brevstemme i Borgerservice i Brønderslev og Dronninglund i åbningstiden.

Herudover er der ekstraordinært åbnet begge steder:

Lørdag den 6. november kl. 10.00-13.00

Fredag den 12. november kl. 09.00-16.00

Bestil tid til brevstemmeafgivning i Borgerservice

Du kan brevstemme på Bibliotekerne i Brønderslev, Dronninglund, Hjallerup og i Bogbussen i den bemandede åbningstid. Sidste frist for brevstemmeafgivning er fredag den 12. november 2021 kl. 16.00.

Endelig kan du brevstemme i dit eget hjem, hvis du er syg eller på anden måde ude af stand til at møde op på afstemningsstedet.

Du kan hente/udfylde ansøgningsskemaet Anmodning om at brevstemme hjemme

Du kan også ringe til Borgerservice, tlf. 9945 4545 og telefonisk søge om at stemme i eget hjem.

Seneste frist for at søge om at stemme i eget hjem er den 4. november 2021 kl. 18.00.

Ansøgningsskema kan også fremsendes med almindelig post – vær opmærksom på, at skemaet på grund af lang forsendelsestid skal afsendes i god tid.

Og hvem skal du så stemme på?

Det fremgår af den fine valgside på kommunens hjemmeside under kandidatlister. Den finder du på www.bronderslev.dk

Rigtig mange af kandidaterne vil også være at finde i lygtepæle og andre steder.

Valgplakater måtte nemlig hænges op fra lørdag den 23. oktober 2021 kl. 12.00 og skal være taget ned igen senest den 24. november 2021 ved døgnets afslutning.

Annonceret indhold

Nyeste