Virksomheden Green Instruments fra Brønderslev skal repræsentere Nordjylland i den landsdækkende konkurrence om at vinde Akademikerprisen 2021. Privatfoto
Livet her

Brønderslev-firma er regionsvinder

15. september 2021 kl. 12:55

Virksomheden Green Instruments fra Brønderslev skal repræsentere Nordjylland i den landsdækkende konkurrence om at vinde Akademikerprisen 2021.

Green Instruments udvikler avanceret måleindustri, der kan bruges til overvågning og beskyttelse af bl.a. boreplatforme. De har et tæt samarbejde med især maskinmesteruddannelsen i Frederikshavn, som sørger for, at der hele tiden kommer nye talenter til.

Akademikernes A-kasse uddeler en gang om året Akademikerprisen for at hylde de små og mellemstore virksomheder (SMV), som med ansættelsen af akademikere har skabt resultater.

- De folk, vi har ansat har gjort en forskel. De har løftet en smedevirksomhed op til en industriel virksomhed. Vi er gået fra 12 personer til nu at være 75, lyder det i en pressemeddelelse fra René Christensen, som er salgsdirektør i virksomheden.

Han mener, at sejren i regionsfinalen af Akademikerprisen kan få betydning i forhold til at rekruttere nye medarbejdere til virksomheden.

- Jeg plejer at sige, at Nordjylland er Danmarks kraftcenter inden for det maritime. Vi vil gerne have, at folk får lyst til at søge hertil. Det er vigtigt, at akademikere kigger på job uden for de store byer. Der er masser af muligheder, siger han.

Landsfinalen i forbindelse med uddelingen af Akademikerprisen finder sted 29. november. Her bliver landets fire regionsvindere fejret ved et prisuddelingsarrangement i København.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu