Det handler om grøn omstilling, kultur og netværk, når Åsen Teater torsdag 9. september byder på ?temadag. Privatfoto
Det sker

Temadag og teater om grøn omstilling på Åsen Teater

08. september 2021 kl. 19:00

Åsen Teater og Økonet inviterer til grønt netværks eftermiddag og aften på Åsen Teater i Sterup torsdag 9. september fra kl. 16.30 til 21.30.

- Vi skal have gang i den grønne omstilling, og alle kan være med og alle er velkomne på Åsen. I løbet af eftermiddagen og aftenen vil der være teater, musical Cirkus og masser af minglen og debat. Det gælder om, at mennesker, der vil den grønne omstilling, skal skabe cirkler nedefra og sammen skubbe på udviklingen, siger Lars Olsen fra Åsen Teater.

Arrangementet på Åsen Teater starter kl. 16. 30. Her vil Lars Myrthu-Nielsen fra Grønt Overblik og Folkeoplysningens netværk fortælle om den lange serie af arrangementer, som skal løbe af stabelen det næste år.

Herefter har Åsen Teater forpremiere på forestilligen: “Ørkenens Hjerte” som er en teatermonolog, hvis tekst er et uddrag af Antoine Saint-Exupérys “Blæsten Sandet og Stjernerne”.

Monologen handler om en pilot, der sammen med sin mekaniker forulykker i Libyens ørken. Det handler om overlevelse, om at mangle vand, om at finde mennesker og liv. Forestillingen fortæller om mennesket i dets mest ekstreme nødsituation.

Der vil i forlængelse af forestilligen være debat om vores ressourceforbrug og klimakrisen.

Klokken 19 vil der være lidt godt til ganen og folk kan købe øl og vin til deres mad.

Klokken 19.30 vil Komponist M. Rexen og Skuespiller Henri Gibbs præsentere

Harmony Gilgamesh Infamous Musical Cirkus. Forestilingen præsenter sang, handling og musik som beskriver en rejse gennem et Europa nedlukket med tomme gader og veje.

Efter forestilligen vil der igen være samtale, netværk og minglen.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu