Dorte Nielsen stod i lørdags klar til at sælge billetter til årets julefrokost i Dronninglund. Når man købte billetter, fik man lov til at dreje på lykkehjulet og måske være så heldig at vinde drinks eller gratis billet. Foto: Jørgen Ingvardsen
Det sker

Stor interesse for åretsjulefrokost

06. oktober 2021 kl. 06:00

Iført nissehue sad Dorte Nielsen i lørdags i Dronninglund Hallerne klar til at sælge billetter til årets julefrokost. Det er DIF Fodbold, der står bag, og efter aflysningen sidste år har man store forventningen til årets julefest.

- Det går faktisk godt med billetsalget. På nuværende tidspunkt har vi solgt flere billetter end til festen for to år siden, og der er under 150 billetter tilbage, fortalte Dorte Nielsen.

Ved billetsalget i lørdags kunne man være heldig at vinde en gratis billet. Hvis man købte billetter, og det var der en del, der gjorde, kunne man nemlig dreje på et lykkehjul og være så heldig at lande på en gratis billet eller gratis drikkevarer.

Festen foregår 27. november, og til at underholde dukker komikeren Jonas Mogensen op. Han er bl.a. kendt fra serien ”Minkavlerne”, som TV2 står bag, og han kan i øjeblikket opleves hver lørdag i TV-programmet ”Stormester” på TV2.

Annonceret indhold

Nyeste