Foto: Stenum Kirkekontor
Det sker

Foredrag om kæmpesten

30. september 2021 kl. 07:05

5. oktober klokken 19 bliver der et foredrag i Kirkeladen i Stenum om Stenum Stenen og andre kæmpesten i Danmark ved Keld Larsen fra Stenum og Henrik Jønsson Granat, geolog.

Det oplyser kirkekontoret i Stenum.

- Danmark kæmpesten ligger spredt ud over landet som monumentale hilsner fra dengang, indlandsisen skabte landskabet. Således også i Vendsyssel og på Læsø. Vi kalder en sten kæmpe, når den er mere end fire meter på længste led. Kæmpestenene har hver især en geologisk historie at fortælle, som tit begynder i maven på en bjergkæde og slutter, da de bliver vristet løs af indlandsisen, som herefter fragtede dem til Danmark. Efterladt i landskabet opstod myter og sagn, da stenene i kraft af deres størrelse tiltrak sig opmærksomhed og kaldte på en forklaring – en forklaring, der ofte havde hekse, trolde og jætter som hovedpersoner, oplyser de.

Aftenens foredrag kommer rundt til det meste af Vendsyssel med afstikkere til Hanherred og Læsø, og man får den geologiske historie og kulturhistorien fortalt, der knytter sig til stenene.

Annonceret indhold

Nyeste