East Harbour Jazzband spiller i Brønderslev 16. oktober. Arkivfoto
Det sker

BI’s Venner byder til frokostjazz i Den Runde Pavillon

05. september 2021 kl. 18:08

Bi’s Venner er klar til at gå i gang med at arrangere koncerter igen efter coronapausen, og den første koncert bliver lørdag 16. oktober, hvor East Harbour Jazzband gæster Den Runde Pavillon.

- Det er halvandet år siden nu med jazz’en, konstateter Eigil Gregersen fra BI’s Venner, som har tradition for at byde til koncert med frokostjazz med jævne mellemrum.

- Det bliver spændende. Vi har også haft dem en gang før for fem- syv år siden, husker Søren Ø. Christensen fra BI’s Venner.

Ud over musikken bliver der også serveret en jazzplatte.

Og så har bandet et specielt instrument med - en meget stor form for tuba.

- Det gør, at de spiller på en lidt anden måde, fortæller Søren Ø. Christensen.

Både han og Eigil Gregersen glæder sig over, at man nu kan komme i gang med at arrangere noget igen i foreningen. Og ikke kun fordi det betyder noget økonomisk.

- Det er også en vis tilfredsstillelse i at have 150 glade mennesker, siger Søren Ø. Christensen.

Dørene åbnes klokken 11.30. 12.30 er det til til frokost, og så er det tid til jazz. Deres erfaring er, at det er et godt tidspunkt med frokost.

- Det slutter ved fem-tiden, og nogle tager hjem, mens andre sætter hjem ved en og hygger videre, bemærker Søren Ø. Christensen.

East Harbour Jazzband spiller melodisk jkazz med numre af fx Grethe Sønck og Gustav Winckler.

Næste koncert på programmet med frokostjazz hos BI’s Venner bliver 12. november, hvor Rocking Ghost kommer.

Dem har de haft på besøg mange gange.

- Fra de slår den første tone an, så er dansegulvet helt fyldt op, fortæller Eigil Gregersen.

- Og så ser vi ikke dansegulvet igen, før de går hjem, supplerer Søren Ø. Christensen.

Annonceret indhold

Nyeste