Arkivfoto
Livet her

16-årig i stjålet bil stak af fra politiet - måtte stoppes med sømmåtte

I alt blev tre unge anholdt, da en patrulje fra Nordjyllands Politi standsede en stjålet bil

05. september 2021 kl. 10:14
Opdateret 23. maj 2022 kl. 15:06

BRØNDERSLEV: Tre purunge mennesker, to drenge og en pige på henholdsvis 16, 16 og 17 år blev natten til søndag anholdt efter en biljagt i Brønderslev og omegn.

Klokken 00.59 fik Nordjyllands Politi en anmeldelse om, at der kørte en bil rundt i centrum af Brønderslev. Meldingen er, at føreren af bilen ikke kører helt efter færdselsloven.

- Vi sender nogle patruljer til Brønderslev, og en af patruljerne får kontakt med køretøjet, og så forsøger de at stikke af. De kører mod Hjørring med rimelig høj hastighed, fortæller vagtchef Bruno Brix, Nordjyllands Politi.

Det fik politiet til at sende endnu flere patruljer mod nord, som fik lagt "stringer spikes", i daglig tale sømmåtter, ud for at standse bilen.

Bilen kørte i fælden, og efter et par minutter standsede føreren bilen, da den hurtigt blev flad på dækkene.

- To passagerer bliver anholdt på stedet, mens føreren af bilen stikker af, men den ene af patuljerne er en hundepatrulje, og hunden får hurtigt snuset sig frem til føreren, siger vagtchefen.

Føreren er en blot 16-årig dreng, som er sigtet for at køre med enten medicin eller narko i blodet. Desuden er han sigtet for brugstyveri, da bilen er stjålet.

Passagererne er afhørt og løsladt igen, mens den 16-årige dreng også bliver løsladt efter endt afhøring. De sociale myndigheder er koblet på sagen.

Læs også:

Se også
Ung læge malede, mens han gemte sig for nazisterne - nu leder en kvinde efter hans slægtninge

Annonceret indhold

Nyeste