Handelschef Lars Bisgaard stod forleden i spidsen for en gang direkte online salg fra ni butikker i Brønderslev.
Shopping

Ni butikker solgte via direkte tv på FaceBook - og det var slet ikke så dårligt

21. februar 2021 kl. 06:00

Det var lidt en pludselig indskydelse, da handelchef Lars Bisgaard for nylig spurgte butiksindehaverne i Brønderslev, om de var med på at prøve en gang direkte salg på FaceBook - formidlet via direkte tv.

- Der var ni butikker, som var med på ideen. Jeg mødte op med et hold, som havde styr på at optage og sende og på lys og lyd og så fik butikkerne 20 minutters direkte salg - og det gik over al forventning. Der blev solgt en del varer - og en af butikkerne fik faktisk udsolgt af de ting, de gerne ville sælge, siger Lars Bisgaard.

Seertallet svingede lidt, men omkring et par hundrede kunder fulgte med og fik handlet i løbet af den korte tid, som hver butik havde til rådighed.

- Hvis coronarestriktionerne fortsætter efter uge 8 er det noget, vi skal prøve igen - men så skal vi have lidt mere tid til at markedsføre det overfor kunderne først. Seertallet var sådan set fint nok, men vi vil gerne have flere med, siger Lars Bisgaard.

Langt de fleste af butikkerne i Brønderslev sælger i forvejen via både Facebook og deres egen hjemmeside, men tog altså godt mod ideen om endnu en mulighed for at sælge under den aktuelle nedlukning.

De ni butikker var: Osteklokken, Mr. Agerbæk, Støj, Only, Skott, Uldtråden, Guldsmed Hansen, Børneshoppen og Blach&co.

Annonceret indhold

Nyeste