Kirsten Frederiksen hev en ballon ned, og den gav hende en rabat på 20% på købet hos Nicoline. Foto: Jørgen Ingvardsen
Shopping

Knaldtilbud i butikkerne

LOKALHANDEL: Kunderne skulle trække en ballon og sprænge den for at få kendskab til rabatten

06. maj 2021 kl. 06:00

Normalt kender man på forhånd prisen på en vare, men sidste torsdag afholdt butikkerne i Dronninglund en såkaldt ”Ballondag”, hvor rabatten var skjult i en ballon, der svævede i loftet i hver butik. Betingelsen for at få rabat var, at man handlede for mindst 100 kroner. Man kendte således ikke rabatten, før man skulle til at betale. Så skulle man hive en ballon ned fra loftet, sprænge den for derefter at kunne aflæse sin rabat. Der var rabatter fra 20% og helt op til 70%. Naturligvis nok flest af dem med 20%.

Blandt kunderne var Kirsten Frederiksen, og hun trak en ballon, der gav hende 20%, da hun handlede hos Nicoline.

De handlende i Dronninglund har før afholdt ballondag med succes, og resultatet af dette års arrangement betegnes som særdeles tilfredsstillende for både butikker og kunder.

Annonceret indhold

Nyeste