Mads Dahl Svendsen var en af dem, der fredag havde skiftet Føtex-uniformen ud med en fodboldtrøje.
Shopping

Føtex fejrede FodboldtrøjeFredag

02. marts 2024 kl. 18:58

I samarbejde med Danske Spil havde Børne Cancer Fonden omdøbt den 1. marts til FodboldtrøjeFredag. Formålet var at generere midler til fonden og overalt i landet deltog både borgere og virksomheder i den velgørende event.

Føtex i Brønderslev var ingen undtagelse. Her havde medarbejderne i stort omfang engageret sig ved at skifte den vanlige beklædning ud med valgfri fodboldtrøjer. Både landsholds- og klubtrøjer prægede billedet på en dag, hvor en halv snes ansatte bidrog til den gode sag.

En af dem var ungarbejder Mads Dahl Svendsen. Han var iført en trøje, der også tilkendegav en vis beundring for hiphop-gruppen Suspekt. 

- Det er et sjovt og godt tiltag. Og vi får god respons fra kunderne, bemærkede Mads, mens han fredag eftermiddag betjente et af kasseapparaterne i Føtex.

Annonceret indhold

Nyeste