Mennesker

Ugens Spørgsmål

19. februar 2021 kl. 06:00

De seneste corona-tal indikerer, at smittespredningen er aftagende. Det har øget presset på regeringen til at lempe restriktionerne yderligere og fremskynde genåbningen. Bør man gøre det? Vi spurgte nogle borgere om deres syn på sagen.

Per Svendsen

- Ja, jeg synes godt, man kan åbne en lille smule. Jeg kan ikke se, at der skulle være problemer i, at frisører og små tøjbutikker fik lov at åbne. Altså steder, hvor der ikke færdes mange mennesker på én gang.

Frida Skov

- Ja, det ville være dejligt. Jeg går i 9. klasse og savner at komme i skole. Det går ud over det sociale liv, at man ikke kan være flere samlet.

Victoria Dahl Olsen

- Helt sikkert. Det kan man godt gøre, for vi passer jo på. Jeg savner skolen og muligheden for at gå i tøjbutikker.

Henrik Nørgaard Cortz

- Jeg synes, man skal vente. Det er for usikkert, om yderligere åbninger vil skabe mere smitte. Så lad os vente til der er mere styr på vaccinen og på, at smittetallet falder yderligere.

Annonceret indhold

Nyeste