Betina Rahmberg, Aalborg. Foto: Allan Mortensen
Mennesker

Voxpop i Hjallerup: Hvorfor tager du til marked?

04. juni 2022 kl. 16:30
Opdateret 09. juni 2022 kl. 22:13

Efter 3 års pause har pinsen atter budt på Hjallerup Marked. Ventetiden har været lang for mange, men hvad driver egentlig folk til marked? Vi har spurgt nogle stykker.

Betina Rahmberg, Aalborg

- Jamen, jeg er vokset op med Hjallerup Marked. Jeg er kommet her, siden jeg var barn. Og nu er jeg her som kræmmer. Tre års pause er lang ventetid, og jeg har savnet det.

Klaus Nielsen, Kolding

Klaus Nielsen, Kolding. Foto: Allan Mortensen

- Jeg er kommet her, siden jeg var 8 år. Det er altid sjovt. Som barn var det især hestemarkedet, der trak os herop. Nu har vi en stand med høns.

Jan Hald, Amager

Jan Hald, Amager. Foto: Allan Mortensen

- Jeg er her for første gang, men ellers er jeg vant til at besøge markeder. Ikke mindst Amager Marked. Vi skal til Skagen på miniferie, så vi er lige kørt en tur forbi på vejen.

Kristina Kærgaard, Hjallerup

Kristina Kærgaard, Hjallerup. Foto: Allan Mortensen

- Jeg bor i Hjallerup, så vi er her altid. I år er min mand frivillig på markedet, så vi har også nogle fribilletter til tivoliet. De kommer selvfølgelig børnene til gode.

Annonceret indhold

Nyeste