150 gæster mødte op, da der blev inviteret til fællesspisning i Hjallerup Kulturhus.
Mennesker

Nyt initiativ blev en succes: 150 mødte op

27. april 2024 kl. 06:02

HJALLERUP: Et nyt initiativ i Hjallerup Kulturhus ser ud til at være en succes fra starten. Da Kulturhuset inviterede til fællesspisning forleden, mødte over 150 borgere op for at deltage. Nu bidrog det nok også til det flotte fremmøde, at Nordjyske Bank betalte for de første 100 tilmeldte personer.

Det bortforklarer imidlertid ikke, at interessen for at være med til et sådant arrangement er til stede. Det må give arrangørerne blod på tanden til at fortsætte med sådanne aktiviteter, og et lignende arrangement til efteråret er da også på tegnebrættet.

Ud over spisning blev der også tid til at synge foråret ind ved arrangementet i Kulturhuset.

Tanken bag arrangementet er at gøre kulturhuset mere folkeligt og et sted for alle byens borgere med fællesskab i højsædet.

Der foregår meget i Kulturhuset, men der er plads til mere. Stedet kan lejes til kurser, fester, møder og aktiviteter af forskellig slags, og det ville man også med arrangementet gøre opmærksom på.

Efter spisning, kaffe og kage var der fællessang, hvor foråret blev sunget ind. Det var Hjallerup Kirke, der stod for denne del af arrangementet.

Annonceret indhold

Nyeste