Marianne, Aage og Claus elsker livet på deres efterskole

Dronninglund efterskole er et sted, hvor man trives både som elev og som medarbejder. Er man ansat der, bliver man i mange år. Det fik man tydeligt bevis for ved skoleårets start, hvor tre lærere kunne fejre jubilæum. Aage Bredmose Simonsen kunne fejre 40-års jubilæum, og Claus og Marianne Hjort 25-års jubilæum.

Vi sætter de tre erfarne lærere stævne til en snak om livet på en efterskole anno 2021.

- Det er jo slet ikke in at være i den samme branche i 40 år, for man skulle jo helst have skiftet 6-7 gange, men jeg har nydt at være sammen med unge mennesker og spændende kolleger i de mange år. Jeg har da flere gange tænkt på, om der kunne være noget andet, men aldrig fundet noget, der ville være så spændende og givende, siger Aage, og Marianne tager tråden op:

- Man kan godt være samme sted i mange år og alligevel flytte sig inden for de rammer, der er her. Så man kan sagtens flytte sig og udvikle sig på den samme arbejdsplads. Det er min erfaring, siger hun.

- Det ene år tager jo det næste, og jeg glemmer faktisk ofte min alder. Når jeg spiller bold med eleverne, glemmer jeg, at jeg nemt kunne være deres farfar. Jeg tror faktisk også, at eleverne glemmer, at jeg er et helt andet sted i livet, siger Aage.

- Det hele er så intenst på en ungdomsskole. Man starter ligesom med en første klasse i folkeskolen, og så drøner man de ti måneder igennem, hvorefter de fleste forsvinder igen. Undervejs gennemgår de alle en stor udvikling, og det er vildt spændende at være med til i den periode af deres liv, hvor de begynder at folde sig ud, at tro på sig selv og danne en identitet, lyder det fra Claus.

Det sociale er vigtigt

- De skal lære meget fagligt, men de skal også lære om livet, fællesskabet og måden at agere på. De bliver i høj grad formet af andre, fordi de får så mange påvirkninger. For mange er det første gang, de er borte fra hjemmet og skal træffe egne beslutninger uden at kunne spørge mor. Det er en vigtig proces, og hvis de for ofte ringer hjem for at få løst et eller andet problem, går vi i dialog med dem og snakker om, at det måske er bedre, at vi løser det her. Det er naturligvis altid i et samarbejde med forældrene derhjemme, understreger Claus.

- De er ikke færdige efter et år på efterskole, men de har fået et godt skub. Vi er sammen med dem døgnet rundt og lærer dem godt at kende, og de lærer os at kende. De møder os jo også, når vi er trætte, og det giver nogle særlige relationer. Vi er mennesker og ikke altid lærer/elev. Det er vi også, men de ser os som mennesker, og det har en positiv indvirkning på vores samspil i undervisningen. Vi har ikke brug for at være autoritære, men bliver mere naturlige autoriteter, mener Marianne.

- Det er en stor omvæltning at starte på en efterskole. De fleste unge kommer fra hjem, hvor de har haft deres eget værelse. Her på stedet skal de bo sammen med en anden, de ikke kender. De skal lære at kunne rumme hinanden. Vi arbejder meget med, at forskellighed er en styrke. Det opdager de fleste, men der er nogle, der virkelig har det svært med det, fortæller Aage, og Claus tager tråden op:

- Vi har fokus på relationer. Det betyder meget, at eleverne får en tryghedsbase, hvor de kan falde til ro og synes, at her er rart at være. Det er vi enormt opmærksomme på især i starten.

De unges verden har forandret sig

- Verden skifter, og der har været mange skift, men jeg synes, vi hele tiden har været parate til at tage nye udfordringer op, siger Aage.

- Det har vist altid været en udfordring for de ældre at forstå de unge. Der er altid forskel på generationerne, men det er vigtigt at være nysgerrig og imødekommende. Vi skal jo ikke forsøge at blive en del af de unges verden med computerspil og den slags. Det skal jeg i hvert fald ikke, men så er der nogle andre ting, som jeg kan inddrage dem i og bidrage med, siger Claus.

- Vi har nogle forskellige roller. Det kan være roller, der er defineret via vores alder, men det kan også være defineret af andre ting som interesser. Vi supplerer hinanden og har forskellige styrker. Først og fremmest skal vi give dem lyst og evne til at mestre og turde kaste sig ud i livet, understreger Marianne.

Trods mange års erfaring er det alligevel med en vis spænding og nervøsitet, de tre erfarne lærere gør sig klar til at modtage de nye elever.

- Ugen inden eleverne kommer, arbejder vi på skolen, og den uge er virkelig god. Jeg kan mærke, at jeg kommer højere og højere op i gear, og til sidst står jeg som en cirkushest, der skal ind i manegen. Jeg glæder mig hvert år, slutter Marianne Hjort og de to andre jubilarer nikker bekræftende.