Den heldige vinder, Grete Vestergaard, sammen med Venneforeningensformand, Christian N.Christensen.Foto: Jørgen Ingvardsen
Mennesker

Grete: - Jeg er utrolig heldig i øjeblikket

21. marts 2021 kl. 08:00

Galleributikken på Dronninglund Kunstcenter åbnede i søndags, og den lejlighed benyttede formanden for Kunstcentrets Venneforening, Christian N. Christensen, sig af til at overrækker et kunstværk til en værdi af 1.100 kroner af kunstneren Silja Salmistu til en person, der havde indmeldt sig og betalt kontingent til foreningen inden 1. marts. Vinderen blev Grete Vestergaard fra Sindal.

- Jeg er inde i en utrolig heldig periode i øjeblikket, fortalte vinderen.

- I løbet af de seneste måneder har jeg vundet tre fine præmier. Flere af mine venner har nu opfordret mig til at spille Lotto, men nu må vi se. Billedet er smukt, og det skal jeg nok finde plads til derhjemme. Jeg har været medlem af Venneforeningen i mange år og kommer tit på Kunstcentret. Faktisk har jeg flere gange tænkt på at blive medarbejder, men så synes jeg alligevel, at der er for langt fra Sindal til Dronninglund, men jeg kommer her gerne, sagde hun.

Kunstneren Silja Salmistu udstillede på Kunstcentrets påskeudstilling 2019.

Annonceret indhold

Nyeste