Brønderslev Golfklub har afviklet slutspil i en parturnering og fundet vinderne. Arkivfoto: Torben Hansen
Mennesker

Golfturnering i godt vejr

Brønderslev Golfklub afsluttede turnering for par og fandt vinderne

27. september 2019 kl. 12:48

BRØNDERSLEV: Sommeren var på et lille genvisit, da Brønderslev Golfklub lørdag 21. september afviklede slutspil i den årlige Jyske Bank Sommerhulspil turnering. Temperaturer omkring 20 grader og kun begrænset vind, kunne ikke være bedre golf-vejr på denne tid af året.

Det skriver Ulla Gade, der er klubbens forretningsfører.

- Deltagerne kvitterede da også for det fine vejr ved at levere nogle spændende semifinale-kampe om formiddagen. I begge matcher var resultatet lige efter 18 huller, og der skulle derfor omspil til, før finalister og ”trøst-finalister” var fundet. Begge semifinaler fandt dog deres afgørelser efter blot et omspilshul, oplyser hun.

I de afgørende matcher var det også tæt efter de første ni huller, idet begge matcher også her var lige.

- Om trætheden derefter begyndte at melde sig i kampen om 3. og 4. pladsen, er ikke helt klart, men på de bagerste 9 huller, trak det ene hold fra og lukkede matchen på hul 15 med en sejr på 4/3. Kampen om 1. og 2. pladsen skulle helt frem til hul 17, før vinderen blev fundet med en sejr på 2/1.

Turneringen afvikles løbende over sæsonen og er en par-turnering.

Resultatet af slutspillet i 2019 blev:

1. plads: René Gjerlev Pedersen og Mads Majlund

2. plads: Peter Dalsgaard og Kim Skriver

3. plads: Peter Christiansen og Torbjørn Grossmann Andersen

4. plads: Kenneth Emil Møller og Lars Hahn Rasmussen

Annonceret indhold

Nyeste