Gerå var min barndoms verden

Når man taler om historie, behøver man ikke bevæge sig flere hundrede år tilbage i tiden. Udviklingen går så hurtigt, at samfundet så helt anderledes ud for bare en generation tilbage. Interessen for historie har fået Poul Erik Pedersen fra Asaa til at bruge et helt år på at samle stof og skrive en bog om opvæksten i Gerå.

- Der var i min barndom masser af liv på landet, og tiden var en helt anden, fortæller han, mens han studerer gamle billeder i bogen, der har titlen ”Stærke personligheder fra nu og før samt gode fortællinger”.

- Jeg er altid gået op i, hvad der skete før min tid. Jeg er nok lidt speciel i forhold til mine jævnaldrende. Det har sikkert noget med min familie at gøre. Blandt dem har der altid været nogle gode fortællere og festlige folk, der kunne sætte farve en historie. Det er ikke uvæsentligt, fortæller han, der har brugt mange kræfter og timer på at samle stof til bogen.

- Jeg havde en god barndom. Vi boede i Skræddergården, der var en bygning ejet af kommunen, og hvor der boede flere familier. Det var egentlig stuehuset til en stor gård, der brændte sammen med mange andre gårde i Gerå i 1945. Der var faktisk tale om en katastrofe. Gårdene lå tæt og havde stråtag, så branden bredte sig og ødelagde mange gårde i den lille by. Stuehuset på Skræddergården blev åbenbart reddet, og det købte kommunen så. Der flyttede vi så ind, og det var bestemt ikke luksus. Vi havde fælles lokum i gården. Da lærte man virkelig at holde sig for ikke at skulle ud i vinterkulden med en lommelygte og et stykke af den gamle avis. Det var jo lidt af et eventyr, da man gik til de moderne toiletter, fortæller han, der også tydeligt husker, at der på det tidspunkt var flere butikker i byen.

- Der var de butikker, vi havde brug for, og desuden kom både bager, slagter og gartner kørende en gang om ugen. Når bageren kom, kunne man købe gammelt wienerbrød. For en femmer kunne man få alt det, der kunne stables op på bordet. Vi holdt meget af kage, så der var ingen madspild hjemme hos os. Det er længe siden, men jeg er faktisk overrasket over, hvor meget man kan huske, når man kommer i gang med at skrive. Min verden var Gerå, og jeg var vel konfirmeret, inden jeg kom til storbyen Asaa. Det forstår man jo ikke i dag, men vi havde det, vi skulle bruge, inden for Gerås rammer, så der var ingen grund til at tage andre steder hen. Egnen var også fyldt med folk, for en landbrugsejendom på bare tyve tønder land havde både tjenestekarle og -piger. Man må sige, at det var et broget folkeliv, der udspandt sig i by og på land, husker Poul Erik Pedersen.

Bogen beskæftiger sig med de seneste 140 år og tager udgangspunkt i forfatterens oldefar, Axel Mortensen.

- Han var en viljestærk og hård mand, men sammen med andre satte han flere ting i gang på egnen. Det gjaldt således et mergelselskab, der gravede og kørte mergel ud fra Gerå Hede. Jeg har også lidt med om min familie på mors side og om min far, Villiam Pedersen, fortæller han.

Derefter følger flere fortællinger om spændende personligheder, der har været på egnen, og bogen slutter med en række interessante portrætter af personer fra Asaa. På spørgsmålet om, hvorvidt der kommer flere bøger fra hans side, svarer han ikke afvisende.

- Jeg har faktisk lyst til at skrive mere, men det er meget tidskrævende, så nu må vi se, svarer Poul Erik Pedersen. Der er trykt 200 eksemplarer af bogen, og den kan købes ved at henvende sig til forfatteren.