Mennesker

Fond delte penge ud til syv lokale formål

09. juni 2021 kl. 13:44

Sparekassen Vendsyssels Fond i Jerslev har delt penge ud til syv forskellige modtagere.

Det oplyser Helle Louise Rømer Skole, der er gruppeleder i bankens Brønderslev-afdeling.

Uddelingen foregik hos Brønderslev Tennisklub, som også var største modtager. De fik 50.000 kroner, som skal gå til en padelbane.

De øvrige modtagere var:

Brønderslev Skytteforening, der modtog 20.000 kroner, der skal bruges til en opgravning af en vold.

JSI – Multiparken i Jerslev fik støtte til et hegn omkring multibanen, det var 26.500.

På tværs er vi stærkest fik 20.000 kroner til træningmaskiner til udendørs brug.

Jerslev 4H modtog 10.000 kroner til en havetraktor.

FDF Frederikshavn 1. kreds fik støtte til fire bålkomfurer, det var 5.000 kroner.

Vennekredsen for Kornumgaard fik 10.071 kroner til en pavillon.

Ialt blev der uddelt 141.571 kroner.

Annonceret indhold

Nyeste