Elev: -Det bedste er, at på efterskolen bliver man ikke glemt

Julepynten var ikke pakket væk, da eleverne i sidste uge mødte på Dronninglund Efterskole efter en nedlukning på næsten tre måneder. De blev sendt hjem lige før jul, men er nu tilbage på skolen.

- Det har været en hård tid for eleverne og en stor udfordring for dem, fortæller forstander Bitten Schjødt Kjær.

- Usikkerheden om, hvornår vi kunne starte, har været stor. Flere af dem har haft tanker om, at de nok ikke så hinanden mere, men det troede vi på her på skolen og har også forsøgt at indgyde dem håb. Vi blev jo pludselig lukket ned. Så pludselige forandringer skal de leve med, påpeger forstanderen, der understreger, at det bærende i det efterskoleforløb, de skal have nu, er samvær.

- Vi kommer til at lave om på en masse aktiviteter, men vi finder nye måder at gøre det på. Vi fokuserer på det, vi kan. En elev sagde i går til mig, at det bedste ved at gå på en efterskole er, at man ikke bliver glemt. Det er den følelse, han kommer ind med på skolen. Han kommer med følelsen af, at det er ensomt at være derhjemme. Sådan har han haft det, selv om vi under nedlukningen har haft både undervisning og en række sociale aktiviteter. Det er bare ikke nok. Vi må indse, at selve undervisningen, altså skoledelen, ikke er det afgørende. Eleverne er under nedlukningen blevet konfronteret med større begreber som savn, afsavn og menneskelig kontakt. Det er det, der betyder noget. Det samme gør selvværd. Det kan man ikke undervise i. Det kan man de fleste gange kun føle, når man er sammen med andre, så det har de ikke kunnet afprøve i lang tid. Det er tydeligt, at begreber som håb og afsavn forstærkes under nedlukningen og kommer tættere ind på livet af dem. Det at undvære nogen og det, at man ikke kan gøre det, man gerne vil, har givet dem en ydmyghed. Det har vi ikke oplevet før. Heldigvis er de hurtigt tilbage i deres hverdag. De glider nemt ind i den daglige rytme, men vi skal huske på, at der kan komme eftertanker, og der kan komme spørgsmål som: Hvem vil jeg gerne være? Det tror jeg, coronatiden har pustet til i en anden grad, end hvis de bare havde levet det samme liv hele tiden. De har fået en voldsom livspause, og de har fået en anden type eftertænksomhed, påpeger forstander Bitten Schjødt Kjær.

- Det er megafedt at komme tilbage. Det var ved at blive lidt kedeligt derhjemme, fortæller en af eleverne, Gustav Malmgaard. Det samme giver en anden elev, Sara Fredsvang, udtryk for.

- Det er godt at være tilbage, men jeg kan huske, at lige da jeg fik nyheden om genåbningen, var jeg ikke helt oppe at køre. Jeg var lidt nervøs og spændt på, hvordan det kommer til at gå, når vi har været væk fra hinanden i så lang tid. Det kørte fint, da vi var på efterskolen, men så gik det bare ned ad bakke, da vi kom hjem, siger Sara.

- Det har bestemt levet op til forventningerne. Ja, jeg synes faktisk, det har været bedre, lyder det fra Gustav. Samme mening har Sara.

- Da jeg mødte på efterskolen, sad jeg bare i første omgang og kiggede på kammeraterne og blev helt glad ved tanken om, at det er dem, jeg går på efterskole sammen med. Jeg fik virkelig øjnene op for, hvad det er for mennesker, jeg skal være sammen med. Det gjorde mig glad, fortæller hun, hvorefter Gustav tager tråden op:

- Jeg glædede mig ikke helt vildt til at komme tilbage, fordi jeg var bange for, at restriktionerne skulle ødelægge alt det sociale, men jeg synes faktisk, det er helt fint. Vi må være tæt sammen med de andre på den gang, vi bor på. Det er lidt svært, at vi ikke må være sammen med andre, men det går, understreger Gustav

- Det sværeste er nok at holde afstand, og det er uden tvivl det, der ødelægger mest. De andre restriktioner, føler jeg ikke, ødelægger vores efterskole, siger Sara.

- Nej, det er ting, man er blevet vant til, tilføjer Gustav.

- Vi har det jo stadigvæk godt her og har vildt mange muligheder. Det er et godt tidspunkt at komme tilbage på her, hvor foråret er på vej, og jeg forventer, at vi får et normalt efterskoleforløb frem til sommerferien, slutter Sara, da en klokke lyder. Frokosten venter i spisesalen.