Fra venstre formand for BI-humørlegat Annette Drivsholm, BI-bordtennis Per Dahl Sørensen, BI-fodbold Claus Mortensen, BI Håndbold Elina Andersen samt Allan Hougesen, som ikke kunne stille op til fotografering. Privatfoto
Mennesker

Claus, Allan, Elina og Per fik BI’s årlige humørlegat

01. juli 2021 kl. 10:00

BRØNDERSLEV: Torsdag blev BI’s årlige humørlegat uddelt til fire glade og aktive BI’ere, hvis humør har været og er med til at løfte klubben.

Det fastslog formanden for legatet, Annette Drivsholm, torsdag aften i forbindelse med klubbens generalforsamling.

Legaterne, der hver bestod af 2.000 kr., blev givet til: Claus Mortensen fra BI Fodbold, Allan Hougesen og Elina Andersen fra BI Håndbold samt til Per Dahl Sørensen fra BI Bordtennis.

Humørlegatet er uddelt siden 1980, da BI modtog 10.000 kr. fra en privat, som ønskede af klubben skulle etablere en fond omkring humørlegatet.

Derfor fik de priserne:

- Claus Mortensen er en kæmpe kapacitet, en forstående, empatisk og lyttende leder - i dag som træner for pigeholdet, lød det indstillingen fra fodboldafdelingen.

Fra håndboldafdelingen var begrundelsen for prisen til Allan Hougesen og Elina Andersen, at de har ydet en kæmpe indsats under corona-restriktionerne, hvor ugentlige ændringer i lang tid var en realitet.

Endelig fik Per Dahl Sørensen fra bordtennisafdelingen prisen for en lang karriere i klubben.

- Per Dahl Sørensen er klubmand til fingerspidserne og er altid klar til at give en hjælpende hånd. Han har været ansvarlig for etablering af +60-bordtennis, har været vores covid-19 ekspert, arrangeret udebordtennis og er klubbens handymand, lød det i indstillingen.

Nu er humørlegatet på pause

Det var legatformand Annette Drivsholm, der stod for årets uddeling, som blev den foreløbigt sidste.

- Fonden bag legatet har oparbejdet en egenkapital på 120.000 kr., og afkastet harmonerer ikke med uddelingernes størrelse ... de seneste år har vi været nødt til at bruge af egenkapitalen.

Humørlegatet skal også bestå fremover, og derfor har vi valgt at sætte legatet på pause, indtil vi har fundet en struktur, hvor vi kan sikre fondens kapital - så vi har et legat i mere end 15 år, sagde Annette Drivsholm.

- Vi er meget glade for de donationer, som ind i mellem gives til legatet, og der står stadig pengegaver på vores ønskeseddel - penge, som udelukkende går til påskønnelse af personer, som gør en ekstraordinær indsats for klubben, sagde hun.

Annonceret indhold

Nyeste