Foto: Brønderslev Løbeklub
Mennesker

Brønderslev Løbeklub løb tværs gennem kommunen

08. juni 2021 kl. 09:40

Brønderslev Løbeklub afholdt lørdag 5. juni klokken 05 sit årlige ”Løb Gennem kommunen” for alle klubbens medlemmer, hvor ruten gik fra Brønderslev til Asaa over bla. Hallund, Dorf og Ørsø - i alt 42 kilometer.

Det oplyser Thomas Stenbak Mouritsen, næstformand i Brønderslev Løbeklub, der skriver:

- Dette er en god tradition, som mange af klubbens medlemmer ser frem til, og det er efterhånden femte gang vi tager turen. Løbet er til trods for distancen et løb, hvor alle medlemmer kan deltage, det er nemlig bygget, sådan op at man selv kan vælge, om man vil løbe hele vejen, eller deles om en cykel (bike and run), på hold af to eller tre, hvor man så skiftevis cykler og løber tre kilometer. På den måde vil man så løbe enten 14 eller 21 kilometer, med indlagte cykelpauser, man kan også vælge at cykle hele vejen, hvilket et par stykker fra vores gågruppe valgte at gøre.

Næstformanden oplyser også, at det er et løb, hvor de meget vægter det sociale frem for at nå frem på en god tid.

- Vi følges alle mere eller mindre ad, på den måde er der altid nogen til at heppe på dem, der løber, eller bare sludre med. Derudover er der på turen indlagt lækre pitstop, hvor der er f. eks er slik, chokolade, nødder og cola til at holde energidepoterne oppe, oplyser Thomas Stenbak Mouritsen.

Det var også et rundstykke ved Dorf Mølle.

Deltagerne sluttede ca. til middag ved Asaa Havn, hvor der blev grillet.

Annonceret indhold

Nyeste