Mennesker

AJ Bilpleje gearer op

Firmaet leverer bilpleje til både private og bilforhandlere i Brønderslev og Hjørring - og om kort tid også i Frederikshavn

27. september 2019 kl. 17:01

BRØNDERSLEV: Anders Jensen åbnede AJ Bilpleje i Brønderslev for 12 år siden, for halvandet siden åbnede han en afdeling i Hjørring ved Falck-stationen på Frederikshavnsvej. Og han har nu planer om at åbne en afdeling i Frederikshavn 1. november.

Byens bilforhandlere i stort tal tal bruger AJ Bilpleje til klargøring af både brugte og nye biler. Nu speeder firmaet op i forhold til private kunder, der har brug for en eksperthånd til rengøring af bilens kabine, til rensning af sæder og til polering.

AJ Bilpleje har et udvalg af pakkeløsninger, men giver også tilbud på enkeltopgaver som eksempelvis rensning af bilsæder.

- I begyndelsen kørte vi bilerne fra Hjørring til Brønderslev til klargøring. Men det blev ret omfattende, og derfor valgte vi at lave en afdeling i Hjørring for godt et år siden - og nu kommer Frederikshavn så også med.

Der er i dag seks mand - Anders Jensen inklusiv - til at tage sig af opgaverne i Brønderslev og Hjørring. Og der er planer om at udvide staben, når der bliver etableret en afdeling i Frederikshavn.

AJ Bilpleje er også med på Hjørring Messen 26. og 27. oktober.

Annonceret indhold

Nyeste