Fra den 21. april åbner Wolt op for leveringer i Brønderslev.
Mad & Drikke

Wolt kommer til Brønderslev

30. januar 2024 kl. 19:01

Mens kurér-konceptet Wolt allerede er repræsenteret i næsten 50 danske byer, så bliver de karakteristiske lyseblå rygtasker snart også et vanligt syn i Brønderslev. 

Fredag den 21. april lander Wolt således i byen. Dermed bliver det blandt andet muligt for lækkersultne borgere at bestille maden fra Wolts lokale samarbejdspartnere og i ro og mag afvente leveringen fra en kurér.

- Vi glæder os til at give byen muligheden for at købe ind lokalt og få leveret til døren på bare 30 minutter, hedder det i en erklæring fra Wolt. 

- Vi har nemlig oplevet en meget stor interesse i mange andre danske provinsbyer de sidste par år. Flere af dem er på størrelse med Brønderslev, så der er et marked, tør vi godt love, lyder det videre.

Wolt er en digital platform for lokal handel. Udover levering for restauranter, pizzeriaer og grillbarer tilbyder Wolt også leverancer for butikker og øvrige kurérpartnere. Leverancerne tilbydes som udgangspunkt indenfor 30 minutter fra bestillingen.

Wolt er grundlagt i Finland i 2014 og opererer i dag i 29 lande.

Annonceret indhold

Nyeste