Niall Williams (t.v.) og hans folk monterede forleden den flotte nye disk.
Mad & Drikke

Lokalt pizzeria får stor opgradering

01. marts 2024 kl. 19:01

Siden 2017 har Suman og Rajwinder Rani drevet pizzeria i Øster Brønderslev. 

Lige nu er værtsparret i fuld gang med at shine restauranten op med blandt andet nye farver og nyt interiør. Det meste er på plads og forleden blev den helt nye bestillingsdisk monteret. 

Den er bygget af firmaet Flat Cap Furniture i Hallund og er specielt tilpasset pizzeriaet. 

Disken prydes af et flot cnc-fræset og baggrundsbelyst motiv af det indiske bygningsværk, Taj Mahal.

Suman og Rajwinder Rani er i gang med en større modernisering af deres pizzeria.

Sidstnævnte danner således også logo for Øster Brønderslev Pizzeria. Niall Williams, der står i spidsen for Flat Cap Furniture, har ligeledes leveret de nye spiseborde til restauranten. Disse er fremstillet i af massiv eg og udgør fremover en både smuk og holdbar løsning.

- Vi glæder os rigtig meget til at byde kunderne velkomne i vores nyindrettede restaurant, siger Suman Rani. - Der var efterhånden behov for en modernisering. Vi synes selv, det er blevet rigtig flot, tilføjer hun og suppleres af Rajwinder: 

- Det har været vigtigt for os at benytte lokale leverandører. Nialls arbejde er helt i topklasse, og det nye interiør skal gerne være med til at give gæsterne en ekstra god oplevelse. 

Rajwinder beretter videre, at pizzeriaets facade også snarlig renoveres.

De smukke nye borde i restauranten er fremstillet i massiv eg.
Annonceret indhold

Nyeste