Livet her

Værterne vandt lokalopgøret

17. september 2018 kl. 07:49

Der var vanlig intensitet og drama, da serie 3-mandskaberne fra VHG/GS og Ulsted Boldklub lørdag tørnede sammen i Vester Hassing. Med en sejr på 3-1 trak værterne det længste strå i en match, der bød på 3 gule kort - to til Ulsted og et enkelt til hjemmeholdet. Sidstnævnte bragte sig i spidsen allerede efter 4 minutter. Her udnyttede Michael Madsen en frispilning fra Casper Kjærsgaard Nielsen. Ulsted rystede dog hurtigt scoringen af sig og kom siden godt med. Ganske fortjent fik holdet udlignet efter en halv time. Mikael Sindholt Sørensen nettede her fra 11 meterpletten.

Efter sidebyttede satte hjemmeholdet sig igen på løjerne. I det 57. minut bragte Casper Kjærsgaard Nielsen værterne på fornyet sejrskurs. Siden bølgede spillet frem og tilbage, og mens Ulsted havde flere muligheder for at udligne, så var der også tilbud i den modsatte ende. Afgørelsen faldt et par minutter før slutfløjtet. Her scorede Jesper Andreas Christiansen til 3-1 på straffe.

Med sejren er VHG/GS nummer to i tabellen med 13 point. Ulsted ligger nummer 6 med 7 point i behold.

Annonceret indhold

Nyeste