Livet her

Ung foredragsholder i sognegården

01. juni 2017 kl. 10:14

Godt et halvt hundrede tilhørere var på plads, da 22-årige Johannes Hejslet Larsen onsdag aften gæstede Sognegården i Vester Hassing.

De blev vidner til en spændende rejsefortælling med fokus på især Cambodja. Johannes Hejslet Larsen har oplevet landet og dets befolkning via Danmission-projektet "Rejs ud - ung møder ung".

Ved foredraget blev der taget udgangspunkt i Johannes’ møde med en ung cambodjaner. Han benyttede også lejligheden til at skildre Cambodjas nyere historie, der især er præget af efterdønninger fra Pol Pot-regimet i 1970’erne.

Johannes Hejslet er i øvrigt opvokset i Gandrup, men bor i dag i Aarhus, hvor han studerer dansk på universitetet. Engagementet med Danmission kom i stand, da han efter gymnasiet tog et sabbatår fra studierne.

Annonceret indhold

Nyeste