Livet her

Udsolgt af stande igen i år

Brønderslev Marked kunne igen i år melde om udsolgt af stande til markedet, og hele weekenden var der godt med mennesker på markedspladsen - markedet fortætter mandag

01. september 2019 kl. 23:07

BRØNDERSLEV: Der var godt gang i handlen til dette års Store Brønderslev Marked i weekenden, hvor man igen i år kunne melde om udsolgt i boderne

Det glæder selvfølgelig markedsformand Carsten Overgaard, og han tror det hænger meget sammen med størrelsen på markedet, at de lykkes med at melde udsolgt år efter år.

- Det er det samme hvert år. Men vi har en aflukket plads, og vi kan ikke bare udvide pladsen, siger Carsten Overgaard og fortsætter:

- Vi oplever, det stadig er meget eftertragtet at få en plads på markedet. Vi tror, det er fordi, vores markedsplads er så tæt og intim, og fordi der netop ikke opstår huller imellem boderne.

Der har derfor igen i år været en venteliste til markedet, og Carsten Overgaard vurderer, at omtrent en fjerdedel af boderne på markedet er nye kræmmere, mens resten er gengangere.

Brønderslev Marked fortsætter til og med mandag. Mandag afsluttes med koncert med Kandis i det store telt og fyrværkeri.

Annonceret indhold

Nyeste