Formand for Dronninglund Turistforening, Gitte Vall, foran det nye rullende turistkontor sammen med Villy Houtved Sørensen, næstformand i Fonden, og afdelingsdirektør i Sparekassen Vendsyssel, Anders Guldborg. Foto: Jørgen Ingvardsen
Livet her

Turistkontor på hjul

TURISME: Turistforening kan fremover betjene turister fra et rullende turistkontor

26. juni 2021 kl. 06:00

Med en donation på 42.690 kroner fra Sparekassen Vendsyssel Fonden, Dronninglund, har Dronninglund Turistforening anskaffet sig en stor lukket trailer, der fremover skal tjene som rullende turistkontor. Vognen blev forleden præsenteret ved Dronninglund Slot, hvor repræsentanter fra fonden mødte op med det synlige bevis for donationen.

- Vognen er meget anvendelig, og vi forventer at bruge den flittigt den kommende tid, sagde formanden for Dronninglund Turistforening, Gitte Vall.

- Vi har allerede haft den i brug ved Gerå Marked, hvor vi bl.a. solgte lokale bøger fra den, ligesom den naturligvis er fyldt med brochurer, turistinfo og andre ting, der kan inspirere turister. Vi har tidligere holdt til i det lille hus foran Slottet, men der er vi ikke mere. I stedet vil vi bruge vognen, som kan køres hen til steder, hvor der er mange turister. Vi vil dog også fremover have et fast kontor, idet vi har fået lov at låne det gamle havnekontor på havnen i Asaa. Her forventer vi at holde åbent hver søndag hele sommeren, sagde Gitte Vall, mens hun viste det nye rullende turistkontor frem.

Annonceret indhold

Nyeste