Arkivfoto: Tex
Livet her

Stor sejr til ØBI

Ø. Brønderslev Idrætsforenings serie 4 hold vandt 7-1

10. september 2018 kl. 12:19

Ø. BRØNDERSLEV: ØBI’s serie 4 herrer i fodbold fik sig en storsejr 1-7 på udebane mod Vrå/Børglum lørdag eftermiddag på Vrå Stadion.

Træner Jørgen Jøsse Larsen var meget glad efter kampen, specielt over at man endelig havde fået åbnet for målscoringen.

I anden halvlegs 49. minut kom ØBI endelig på tavlen og i 73. minut øgede de til 2-0, men allerede minuttet efter reducerede Vrå ved Lasse Rødbro. Vrå/Børglum vågnede op og pressede de blå ØBI-drenge og til sidst kastede Jørgen Jøsse Larsen alle frem i angreb ud fra tesen om, at det bedste forsvar er angreb.

Planen lykkedes til fulde, ØBI scorede hele fem mål fra 85. minut og frem til dommeren fløjtede kampen af. ØBI’s mange mål blev scoret af: Jacob Stavad (tre), Mads Hansen (to), David Stavnkær (et), Nikolaj Larsen (et).

Med den sejr gik ØBI atter op på andenpladsen i deres pulje, kun et point efter BI, som overraskende tabte til Flauenskjold. BI og ØBI mødes i et ægte topopgør lørdag 15. september kl. 14 på Arena Kop & Kande i Brønderslev.

Tex

Annonceret indhold

Nyeste