Mikael Klitgaard er rigtig træt af de stigende smittetal i Brønderslev Kommune. Arkivfoto: Henrik Louis
Livet her

Stigende smittetal i Brønderslev

Corona: Over de seneste syv dage har Brønderslev Kommune registreret 26 coronatilfælde. Det giver dem det næsthøjeste incidenstal i Nordjylland

11. februar 2021 kl. 16:29

BRØNDERSLEV: 26 nye coronasmittede i Brønderslev Kommune i den seneste uge.

Det er status for kommunen, der ellers i den forrige uge kun registrerede syv nye smittetilfælde.

- Det er jeg rigtig træt af. Vi holder hele tiden øje på, hvad det er, og hvor det er, det sker, siger Mikael Klitgaard, borgmester i Brønderslev Kommune.

Incidenstallet - antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere - i kommunen er nu 71,7. Dét sammenlignet med Region Nordjyllands generelle incidenstal på 44,7 bekymrer dog ikke borgmester Mikael Klitgaard.

- Tallene er ikke så store endnu, at jeg bliver nervøs. Det er træls, for vi lå nede blandt de bedre kommuner med et incidenstal omkring de 30. Det var forholdsvis fornuftigt.

- Vi animerer folk til at forholde sig i ro og passe på hinanden stadig, opfordrer Brønderslev-borgmesteren.

Borgmesteren maner dog til besindighed blandt indbyggerne i kommunen.

- Vi skal holde skruen i vandet og tage det med ro stadigvæk. Det er for tidligt at slappe af, siger Mikael Klitgaard.

Af de nordjyske kommuner har kun Morsø Kommune et højere incidenstal end Brønderslev Kommune. Her er tallet 103,9.

Annonceret indhold

Nyeste