Inge Marie Nielsen leverede den musikalske underholdning ved sensommerfesten på Fjordparken. Privatfoto
Livet her

Sensommerfest på Fjordparken

Inge Marie Nielsen fra Dræsinebanden leverede underholdningen

26. september 2019 kl. 06:13

HALS: 71 deltagere havde indfundet sig, da der forleden var sensommerfest på Fjordparken.

Hals Centerråd stod i spidsen for arrangementet, hvor Inge Marie Nielsen leverede underholdningen. Hun er bedst kendt for sit virke i Dræsinebanden og bidrog med sange af blandt andre Raquel Rastenni, Grete Klitgaard og Katy Bødtger.

Festen var i øvrigt støttet med 6.400 kroner fra Fonden for Sparekassen Vendsyssel i Hals. Fonden har tillige doneret 30 nye stole, køleskab og sanghæfter til centerrådet.

Annonceret indhold

Nyeste