En situation fra kampen mellem Team Østvendsyssels U13 drenge og Aalborg Freja. Foto: Privatfoto
Livet her

Sejr til Team Østvendsyssels U13 drenge

27. april 2021 kl. 07:00

I onsdags mødte Team Østvendsyssels U13 drenge Aalborg Freja på Frejas hjemmebane i Aalborgs. Fra kampens start viste begge mandskaber, at de var kommet for at vinde, og kampen blev spillet i et højt tempo, hvor især Frejas ene angribers størrelse var en stor udfordring. Heldigvis har Team Østvendsyssel et stærkt forsvar, som afviste hjemmeholdets angreb gang på gang.

16 minutter inde i kampen afværger Frejas keeper et spark på mål, og bolden ender hos Team Ø’s Oskar T. Jensen, men Frejas keeper formår at blokere forsøget, og bolden ender i anden omgang hos Team Ø’s angriber, Simon Poulsen, der kan bringe gæsterne på 0-1.

I første halvlegs sidste minutter får Team Ø et hjørnespark. William Kjeldahl sparker en perfekt bold ind foran mål, hvor anfører Marius ”HK” sætter hovedet på, og Team Ø kan gå til pause med en 0-2 føring.

Aalborg Freja starter anden halvleg med et voldsomt pres mod Team Ø’s mål. Igen kan både forsvar og Team Ø’s keeper, Mathias Pedersen, afvise hjemmeholdets forsøg på reducering. Halvvejs inde i anden halvleg får Team Ø atter et hjørnespark, og der opstår klumpspil på kanten af straffesparksfeltet. Endnu en gang er Marius ”HK” på pletten og sparker resolut til den hoppende bold og efterlader Frejas keeper chanceløs. Kampens dommer kunne derfor fløjte kampen af til resultatet 0-3. Træner Mads Aagaard udtrykte stor tilfredshed med holdet og roste dem for at udvise stor ro, men også vindermentalitet.

Annonceret indhold

Nyeste