Lenette Ishøy fra Gandrup er den første danske kvinde, der runder 200 maratonløb. Her ses hun med diplomet fra Klub 100 Maraton Danmark. Privatfoto.
Livet her

Sej Gandrup-løber

07. september 2018 kl. 09:32

Mens Lenette Ishøy, Gandrup, i sin tid var den første kvinde i Nordjylland til at løbe 100 maratons, så er hun nu også den første der har rundet det dobbelte. Det er fakta, efter at Lenette Ishøy forrige weekend gennemførte Trondheim Marathon i Norge. De mange løb er i sig selv imponerende, men mere tankevækkende er det måske, at hun har gjort det på kun lidt mere end 11 år. Den 20. maj 2007 løb Lenette således sit allerførste maraton.

Bedriften blev da også fejret efter alle kunstens regler. Da Lenette søndag aften vendte hjem fra Norge, ventede der nemlig et lille surpriseparty i hjemmet i Gandrup. Her dukkede både familie og løbekammerater op for at gratulere med den flotte præstation.

I forbindelse med gennemførelsen modtog Lenette også et velfortjent diplom fra den såkaldte Klub 100 Maraton Danmark.

Annonceret indhold

Nyeste