Den nyrenoverede vogn er klar til hø-dagen 20 juni i Try. Man kan måske være så heldig at få en køretur i et læs hø. Foto: Privatfoto
Livet her

Så er ”skåewugnen” klar til hø

07. juni 2021 kl. 06:00

Når der søndag 20. juni, om vejrguderne vil det, holdes hø-dag på Egnsmindesamlingen for Østvendsyssel i Try, tager man en helt nyrenoveret ”skåewugn”, som den kaldes i Vendsyssel, i brug.

- Vi har brugt hele vinteren på at renovere vognen, og jeg tror, det er første gang i umindelige tider, der er lavet totalrenovering af en sådan vogn i Østvendsyssel, fortæller formand for Egnsmindesamlingen, Mogens Gregersen.

- Ole P. og Jan fra onsdags-holdet har brugt en del af vinteren på at bygge og restaurere køretøjet.

At se, hvordan den er lavet i detaljer fra begyndelsen, aftvinger kæmpe respekt for datidens håndværkere. Den flotte vogn skal indvies til hø-dagen 20. juni. Her kommer Lars Hansen med sine heste, og hvis man er heldig, kan man få en køretur i et læs hø. Vi glæder os til at få den i brug, slutter Mogens Gregersen.

Annonceret indhold

Nyeste