Pastor Laier og svinetarmene

HJALLERUP: En Kristus i cement og en Judas med sprængt bug fyldt med svinetarme var blot nogle af de ting, man kunne opleve på Laiers Museum i Hjallerup, da der i lørdags var åbent hus. Rundviser og fortæller var den navnkundige præsts søn, Benni Jens Peter Laier.

Pastor Anton Laier blev afskediget i 1937 efter at have virket i sognet i 10 år. Han var en utraditionel præst, og hans prædikener var ofte præget af drøje udfald mod navngivne personer og institutioner. Sognets borgere holdt meget af ham og ønskede, at han skulle forblive i embedet, men magtfulde personer fik gennemtrumfet afskedigelsen på grund af lydighedsnægtelse.

- Jeg kan af gode grunde ikke huske afskedigelsen, for jeg er først født i 1938, men mor og far har naturligvis snakket meget om det i min barndom. Det var jo en stor historie, for Hjallerup var en lille landsby og kan ikke sammenlignes med nutidens by, siger Benni Jens Peter Laier, mens han blader i en stak gamle avisartikler, der er lagt frem på bordet i museet, der var familien Laiers bolig fra 1937 efter flytningen fra præsteboligen.

- Jeg er opvokset her i huset og har mange gode minder fra stedet. Det var jo her, far lavede alle skulpturerne og malerierne. Det hele startede med en biltur, far og mor og hendes kusine foretog i 1935, hvor de kørte gennem Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig. De kørte i en bil, som man i dag kan se på Mekanisk Museum i Hjallerup, og på den tur blev far inspireret af de mange krucifikser, der står overalt i de lande. Den første skulptur, han lavede, var Jesus på korset. Hvid og lidende med rødt blod løbende ud af sig. Skulpturen blev placeret udenfor og skabte forargelse og fascination. Det var hans start som kunstner, og min far var nok den første præst, der lavede skulpturer. Han fandt ud af, at cement var et materiale, man nemt kunne få, og som var billigt, fortæller Benni.

- Min mor ville gerne have, at jeg blev præst. Far snakkede aldrig om det. Jeg startede da også på at læse teologi, men stoppede, for jeg havde jo set, hvad præstegerningen kunne føre til, så jeg sprang fra og læste sprog. Gennem det kom jeg til at arbejde for Dansk Flygtningehjælp i 35 år som sproglærer og skoleleder, fortæller han og understreger også, at han bestemt ikke har en kunstnerisk åre.

- Jeg har aldrig udfoldet mig kunstnerisk, for det var far bedre til. Jeg har prøvet at fuske med noget, men det duede ikke. Far kunne, og det kan man jo tydeligt se her i huset, der rummer min fars skulpturer og malerier fra hans kunstneriske periode fra 1936 til 1966, siger han.

Inde i huset er der portrætbuster af især lokale borgere som mælkemanden, posten og skrædderen. Går man ned i kælderen, mødes man af portrætbuster af tidens store mænd som Hitler, Stalin, Churchill, Ghandi og Stauning. Her findes også en række buster af Laiers familie.

Går man ud i haven, møder man et stort krucifiks.

- Det kaldte far Himmelfarten, og hvis ikke omfartsvejen var blevet lavet i 1958, havde den stået ude ved vejen, fortæller Benni.

- Vores grund var på en lille hektar, så der var plads nok, men haven blev ødelagt af omfartsvejen, der absolut skulle gå gennem vores have. Flere af fars cementskulpturer blev ryddet af vejen og molesteret. Nogle blev anbragt i Tingbæk Kalkminer, hvor de efter et skred blev utilgængelige, men heldigvis er en del blevet gravet fri i 1995, oplyser Benni.

Et mindre hus i haven rummer en række skulpturer. Det gælder således Judas med den åbne bug.

- I den åbne bug har jeg i dagens anledning lagt svinetarme og indvolde, som jeg har fået hos slagteren, fortæller Benni.

- Det blev omtalt i flere avisartikler, at far brugte svinetarme, og det var jo meget provokerende. I virkeligheden var der tale om en installation, som far lavede, før man vidste, hvad en installation var. I dag er det jo meget almindeligt, men det var det ikke dengang. Det var med til at give far øgenavne som den gale præst og den skøre præst, slutter Benni Jens Peter Laier.