Påskeudstillingen i Brønderslev plejer at være et stort tilløbsstykke. Billedet her er fra 2019. Arkivfoto: Kurt Bering
Livet her

Påskeudstilling på Brønderslev Gymnasium aflyses

01. marts 2021 kl. 14:38

Årets påskeudstilling på Brønderslev Gymnasium bliver aflyst. Det oplyser John Laursen, der står bag udstillingen.

- I efteråret 2020 og foråret 2021 var jeg begyndende optimist med hensyn til muligheden for at gennemføre den kommende Påskeudstilling 2021, men de manglende vacciner, regeringens restriktioner, og de nye corona-mutationer, har desværre medført, at det ikke er muligt at gennemføre den planlagte udstilling. Vi har ellers glædet os rigtig meget til den kommende påskeudstilling ovenpå skuffelsen over, at udstillingen 2020 også måtte aflyses, skriver han.

John Laursen oplyser, at der også for de deltagende kunstnere er en stor skuffelse.

- De har alle glædet sig til st vise deres kunst frem - den kunst de i adskillige måneder har arbejdet ihærdigt med, for at kunne præsentere noget rigtig godt på udstillingen i Brønderslev, konstaterer han.

Påskeudstilling er en af landets ældste påskeudstillinger - den aflyste udstilling i 2020 var den 45. Påskeudstilling på Brønderslev Gymnasium.

- Det er jo efterhånden også blevet en kulturel begivenhed, som rigtig mange, fra nær og fjern, hvert år, ser frem til. Så også på vores trofaste besøgendes vegne er jeg utrolig ked af, at udstillingen ikke kan lade sig gøre - det er bare så ærgerligt, at vi nok engang må aflyse vores udstilling. Jeg kan kun håbe på, at vi får bugt med coronaen, så vi kan arrangere en påskeudstilling i 2022, opsummerer John Laursen.

Han peger også på, at der er rigtig mange kunstnere, som alle har arbejdet hen imod påskeudstillingerne, og derfor har et bredt udvalg stående hos sig.

- Derfor vil jeg gerne opfordre kunstinteresserede til at rette henvendelse til kunstnere, de er interesseret i, for at aftale et besøg/fremvisning hos disse kunstnere. Når man bærer mundbind, afspritter sine hænder og holder afstand, kan det, i de fleste tilfælde, sikkert sagtens lade sig gøre.

Annonceret indhold

Nyeste