Bogtrykker Frits Danielsen er glad og taknemmelig for den store opbakning, han møder fra erhvervslivet. Foto: Jørgen Ingvardsen
Livet her

Også erhvervsblad i 2021

02. marts 2021 kl. 06:00

Basis Tryk & Skilte ApS i Dronninglund har de seneste 25 år udgivet erhvervsbladet ”Indblik”. Sådan bliver det også i år, hvor den 26. udgave nu er under forberedelse.

- Jeg var meget spændt på, om vi i disse corona-tider kunne udgive et sådant blad, siger bogtrykker Frits Danielsen.

- Her må jeg sige, at jeg har mødt utrolig stor velvilje til at være med, så jeg kan nu slå fast, at bladet kommer på gaden, og det bliver i nogenlunde samme størrelse som sidste år, fortæller han.

I den forbindelse oplyser han videre, at bladet først udkommer til maj, så er der virksomheder, der gerne vil med, skal de bare rette henvendelse til trykkeriet. Vi er i god tid, så man han sagtens nå det. Jeg er så glad for, at virksomhederne gerne vil være med og er tilfredse med bladet, både hvad angår indhold og udseende. Når vi kan bidrage med at lave et erhvervsblad i Brønderslev Kommune, så vil jeg gerne gøre en indsats for, at det må blive ved med at udkomme. Jeg vil også gerne understrege, at det er et blad for hele kommunen, slutter Frits Danielsen.

Annonceret indhold

Nyeste