ØBI i blå mod Flauenskjold. Foto: Tex
Livet her

ØBI spillede uafgjort

Serie 4 kamp endte 1-1 mod Flauenskjold - utilfreds træner skælder ud

01. oktober 2018 kl. 15:28

Ø. BRØNDERSLEV: Det var en meget skuffet ØBI trænerduo, der måtte konstatere, at topholdet ØBI måtte nøjes med et enkelt point i den uafgjorte 1-1 kamp hjemme mod Flauenskjold IF.

Trænerne Jørgen Jøsse Larsen og Mogens Thomsen var særdeles utilfredse med deres spillernes indstilling til dagens opgør på Intersport Brønderslev Arena.

- De lignede en slem samling solospillere, der var absolut ingen hjælp eller opbakning spillerne imellem, udtaler en meget skuffet Jørgen Jøsse Larsen

Han fortsætter:

- Det hele starter med, at Flauenskjold kommer i front på et heldigt loop mål, hvor man fanger ØBI’s bagerste forsvar og keeper Tobias Toft på hælene. Det starter hele balladen med mundhuggeri spillerne imellem og flere spillere melder sig ud af kampen og spiller en flov omgang alibi fodbold, oplyser Jørgen Jøsse Larsen, der også peger på, at holdet tidligere har haft koncentrationsproblemer.

- Nu håber jeg, at min opsang efter kampen og det skuffende resultat i dag gør, at der kommer helt anderledes koncentration på allerede inden kampen går i gang, ellers er vi jo ikke noget tophold, kun den bløde mellemvare som alle jo kan slå, og det er vores topniveau altså for godt til, vi skal bare højere op i bundniveau, mener han.

ØBI’s enlige mål blev scoret af Jonas Thomsen.

Næste opgave for ØBI er kredsens ubestridte nummer et, Østervraa IF, som kommer på besøg på Intersport Brønderslev Arena lørdag 6. oktober.

Tex

Annonceret indhold

Nyeste