Niels Walsted (t.h.) med svendebrev på den nyerhvervede titel som gouretslagter. Her gratuleres han af slagtermester Michael Riis Jensen. Foto: Allan Mortensen
Livet her

Nyuddannet gourmetslagter hos Dagli’brugsen Hou

09. september 2018 kl. 09:16

Efter veloverstået elevtid hos Dagli’brugsen i Hou har Niels Walsted fået papir på titlen som gourmetslagter. Svendebrevet rummer ét 10-tal og fire 7-taller, og Niels Walsted er naturligvis godt tilfreds med det flotte resultat.

- Det var lidt som jeg havde håbet, siger Niels, der fremover skal udnytte sine kompetencer blandt de vanlige kolleger i brugsen. Han fortsætter således i slagterafdelingen.

- Det er et rart sted at være Vi har et rigtig godt sammenhold, og så får man som slagter mulighed for at prøve det hele, fastslår Michael Walsted.

- Vi er eksempelvis en af de få butikker, der har eget pølsemageri, konstaterer han og tilføjer, at arbejdet i slager- og delikatesseafdelingen også tilfredsstiller hans interesse for madlavning.

- Jeg er oprindelig uddannet industrislagter. Men jeg har altid elsket at lave mad. Kok ville jeg ikke være, så det her er for mig det helt rigtige.

Annonceret indhold

Nyeste