Foran den nye rundkørsel ses her projektleder Kristian Hedver, forvaltningschef Benn Erik Grav, formand for Teknik- og Miljøudvalget, Peter Stecher, samt Ole Bjørndal Jakobsen fra Arkil Aalborg, der har udført arbejdet. Foto: Jørgen Ingvardsen
Livet her

Ny trafiksikker rundkørsel

TRAFIKSIKKERHED: Rundkørslen vil sikre bedre trafiksikkerhed og trafikafvikling i det trafikerede kryds

02. juni 2021 kl. 07:00

Den nye rundkørsel i Hjallerup er nu med en lille forsinkelse gjort færdig.

- Jeg er glad for, at vi nu er kommet så langt, at den nye rundkørsel i Hjallerup er færdig, udtaler Peter Stecher, formand for Brønderslev Teknik og Miljøudvalg.

- Udvalget besluttede sidste år, at det gamle lyskryds skulle udskiftes med en ny rundkørsel. Det gjorde vi netop for at opnå en bedre trafikafvikling ud fra de trafikstrømme, vi ser i dag, hvor den primære trafik foregår øst-vest og ikke nord-syd, som var tilfældet, da det tidligere kryds blev etableret. Endelig var det vigtigt for os at opnå en bedre trafiksikkerhed i det trafikerede kryds, hvilket vi sikrer med denne rundkørsel. Nu er vi mål til glæde for alle trafikanter i Hjallerup og omegn, siger Peter Stecher. Anlæggelsen af rundkørslen har taget længere tid end først forventet. Der opstod udfordringer som følge af corona-pandemien, og streng frost var også med til at forlænge arbejdet.

- Det er mit håb, at den ny rundkørsel kan være med til at understøtte den positive udvikling, vi ser i Hjallerup, og samtidig sikre en sikker trafik i området, udtaler Peter Stecher, der videre oplyser, at der arbejdes på at få udsmykket midter-øen i den nye rundkørsel med et kunstværk, som etableres i samarbejde mellem Hjallerup Byudvikling og Brønderslev Kommunes Kunstfond.

- På den måde kommer den nye rundkørsel til at stå som et flot vartegn i vores lokalområde, slutter Peter Stecher.

Annonceret indhold

Nyeste