Maj Bjerre og Anja Engmann udgiver en boghenvendt til pårørende til alkohol- og stofbrugere. Privatfoto
Livet her

Ny bog til pårørende til alkohol- og stofbrugere

31. august 2021 kl. 14:00
Opdateret 01. september 2021 kl. 12:57

1. september udkommer bogen ”Det er hårdt at være en skildpadde på ryggen – værktøjskassen for pårørende til alkohol- og stofbrugere”.

Den er skrevet af Maj Bjerre, der stammer fra Brønderslev, og Anja Engmann.

Målet med bogen er at give pårørende et liv med bedre livskvalitet for dem selv og deres nærmeste.

Den sætter fokus på de pårørende, som ofte står bag facaden.

- Vi er begge pårørende til alkohol- og stofbrugere igennem mange år. Som pårørende bliver man bliver ramt af en krise, som truer ens identitet og familie, man skal påtage sig nye roller og ansvar,

og man skal kæmpe en kamp, som man slet ikke er rustet til, oplyser forfatter Maj Bjerre.

Lions og Lions Brunhilde i Brønderslev har givet økonomisk støtte og har hjulpet til, at bogen kommer gratis ud til 200 personer.

- Det har gjort, at vi kunne give den til over 200 pårørende, som har skrevet ind til os og er blevet skrevet op, og efterfølgende har vi sendt den, fortæller Maj Bjerre.

Blandt emnerne i bogen er afhængighed, kommunikation, konflikthåndtering, værdier, grænser, håndtering af egne følelser, stresshåndtering, overbelastning, akut førstehjælp, værdsættelse og anerkendelse, livskvalitet, fællesskab og sunde relationer.

Maj Bjerre arbejder som strategisk rådgiver, coach, foredragsholder og forfatter og har arbejdet med personlig udvikling i mere end 18 år.

Anja Engmann arbejder som pårørenderådgiver og familieterapeut. Anja er uddannet indenfor den narrative terapi og har arbejdet med pårørende siden 2012.

Annonceret indhold

Nyeste