Livet her

Nordea er kommet godt på plads - og er åben hver dag

Nordea i Brønderslev er kommet godt på plads på deres nye adresse i Algade

04. februar 2021 kl. 13:40

I efteråret flyttede Nordea i Brønderslev adresse - nemlig til Algade 20, hvor medarbejderne nu er kommet helt på plads.

- Vi ærgrer os meget over, at der ikke er så mange, der har set vores nye lokaler endnu, men sådan er vilkårene jo her under coronakrisen. Og desværre er der mange, som ikke ved, at vi sidder klar ved telefonen hver dag i tidsrummet kl. 8-18 og er klar til at tale både med eksisterende og nye kunder, siger Betina D. Jensen, der er filialdirektør i Nordea i Hjørring og Brønderslev.

Netop grundet den omfattende nedlukning af Danmark oplever Nordea et stigende behov for hjælp og vejledning til at håndtere økonomien.

- Men det er også gået den modsatte vej med kunder, der ikke har brugt så mange penge, som de plejer og f.eks. vil investere i værdipapirer eller f.eks. et sommerhus, siger hun.

Betina D. Jensen glæder sig til at Danmark lukker op igen.

- Med vores nye og centrale placering har vi rig mulighed for at deltage i byens aktiviteter - f.eks. ”Go’ aften Brønderslev”, vinfestival og hvad der ellers foregår, siger hun.

Annonceret indhold

Nyeste