Der er Naturens Dag i Lunken 8. september.  Privatfoto
Livet her

Naturens Dag i Lunken

Der er mulighed for forskellige oplevelser ved Naturskolen

06. september 2019 kl. 09:38

LUNKEN: Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling arrangerer Naturens Dag i Lunken sammen med Naturstyrelsen, Brønderslev Lystfiskeriforening og spejderne i Nørre Å Gruppe.

Det sker 8. september kl. 11-15, og Naturfredningsforeningen oplyser, at der vil blive forskellige aktiviteter i naturen omkring Naturskolen.

- Der vil blandt andet være mulighed for med net at undersøge søens dyreliv, sejle med små sivbåde og fiske efter skaller. På en tur i området vil man se efter, hvad der rører sig af dyreliv i træer og skovbund og sammen med Naturstyrelsen vil vi lave insektboliger. Der laves sneglevæddeløb, og vi ser om snegle kan gå på line, skriver de.

Spejderne vil lave pandekager over bål og fortælle om deres forskellige aktiviteter.

Naturfredningsforeningen opfordrer alle til at møde op sammen med børn og børnebørn og få nogle hyggelige timer sammen i naturen.

Annonceret indhold

Nyeste