Livet her

Moden er rød og plettet

22. september 2018 kl. 11:15

Leopard- og snake-mønstre koblet med farverne rød, oliven, petrol og karrygul. Sådan lyder essensen af efterårsmoden på damefronten anno 2018. Tirsdag og torsdag aften var der mulighed for at danne sig et indtryk af mulighederne hos Butik Uniq i Hals. Forretningen havde i lighed med i foråret slået dørene op til modeshow med tøj til både hverdag, fritid og fest.

- Vi havde stor succes med modeshowet sidst. Og denne gang havde vi udsolgt begge aftener. Så det er ved at blive en god tradition, siger indehaver Torben Sørensen. Han glæder sig selvsagt over opbakningen og tilføjer, at lokale modeller viste tøjet for det talstærke publikum.

- De skal have stor ros for indsatsen. Det samme skal Salon Hårkunst i Hou, der havde stylet modellerne, tilføjer Torben Sørensen.

I forbindelse med de to shows blev der serveret en let anretning, ligesom der blev trukket lod om gevinster.

Annonceret indhold

Nyeste